| Salling Bogføring blev grundlagt 1. januar 2005 af Tina Salling. Siden er virksomheden vokset til at udgøre tre personer, efterhånden som flere og flere kunder er kommet til. I dag holder vi til i Horsens centrum i Tobaksgården. |
Tina SallingTina Salling er uddannet revisorassistent og har arbejdet seks år på et revisionskontor. Fordi Tina har arbejdet som revisor, har Salling Bogføring mulighed for at aflevere regnskabsmaterialerne afstemte og i rette stand til revisor.
I 2002 afsluttede hun en HD i Regnskab på Århus Handelshøjskole.
Desuden har hun arbejdet som regnskabsansvarlig hos en produktionsvirksomhed, inden hun i 2005 åbnede Salling Bogføring.
Tina siger: "Min fineste opgave er, at vores kunder forstår værdien af at kende deres virksomheds økonomi".
Hanne TerkelsenHanne Terkelsen er uddannet jurist i 2002. For at ruste sig til arbejdet med bogføring, har hun efteruddannet sig i regnskab og økonomisystemet C5.
Hanne er velbevandret i funktionærloven i kraft af sin uddannelse og er derfor behjælpelig med spørgsmål omkring funktionæransatte. Desuden svarer hun gerne på generelle spørgsmål om f.eks. selskabsformer og er skarp på sygedagpengereglerne.
Hanne siger: "Jeg nyder at dykke ned i detaljerne og herefter se det hele gå op i en højere enhed".
Winni AgertoftWinni Agertoft er kontoruddannet hos Told og Skat, og hun har en god bred uddannelse inden for kontorfaget. Hun har arbejdet som økonomiassistent i både store og små virksomheder og har derigennem fået en solid viden om bl.a. bogføring samt debitor- og kreditorstyring.
Hun har suppleret sin faglighed med merkonomkurser i økonomi og organisation på Horsens Handelsskole.
Winni siger: "Jeg har set mange systemer og arbejdsrutiner og deler gerne ud af mine erfaringer".
|
|